Han er et utrolig kreativt menneske og har altid været i drift med at være kunstner. Han er autodidakt og tror hverken på skoler eller akademier. En maler skal være helt sin egen fra første time. Vanskelighederne skal han selv prøve at overvinde, det er dem der skaber kunnen og personlighed. I maleriets lukkede verden åbner han sig, og færdes ubesværet ude i rummet. Her møder han universets strømmende liv, og de følelser som gør livet rigt og dramatisk. Glæden, sorgen og lykken. Og her finder han farvernes hemmeligheder.
Peder Ravn har sine bestemte ideer med sit maleri, han maler i hurtige beslutsomme drag og retter kun nødigt i sit arbejde. Her er det fantasien, der siger, hvad der skal gøres, og øjeblikkets indskydelse fastholdes og omsættes i farverne.
Peder Ravn ville ikke drømme om, at kalde sin billeder noget. Her skal ingen titler hæftes på. Her må hver især selv opleve og forestille sig, hvad det skal være. Men hvorfor skal et billed forestille noget - er det ikke nok med fantasiens sprog? - en fest for øjet.