Fernisering den 2. april 2006

2. april 2006 - Udstilling af Billeder (Eve Eisenhartd) og kunsthåndværk (Henriette Hou Thomsen)

Fernisering
med
Eve Eisenhartd og Henriette Hou Thomsen
Udstiller billeder og kunsthåndværk i glas


Sted: Næsseslottet, Dronninggårds Allé 136, 2840 Holte (se vejbeskrivelse)
Tid: Søndag d. 2. april 2006 kl 14-18







Eve Eisenhardt


Jeg er autodidakt maler og startede, da jeg var 12 år og har malet olie, akvarel og akryl. I mange år har jeg malet i perioder, nu på fuld tid.

Lyset, havet, himlen, blomsterne og farverne, magien i naturen – fra Grønlands is over Mølleåens stille løb til Marokkos øde strande og tulipanerne på mit bord. Jeg henter inspiration de steder, hvor jeg færdes.

Jeg har boet i Grønland i seks år og er til stadighed betaget af Grønlands vilde og overdådige natur.

Som modsætning hertil har jeg opholdt mig på Kreta i flere lange perioder, hvor jeg har malet og fotograferet.

Jeg viser malerier fra det sidste års arbejde, og der vil bl.a. være billeder i akryl på lærred med motiver fra de stille morgener i kajakken på søerne omkring Mølleåen og fra opholdet i Østgrønland sommeren 2005.

 

 

 

 

 

 


 
Henriette Hou Thomsen


Glas har længe fascineret mig, og det medførte et kursus i glasfusing i foråret 2002. Glasfusing er en koldglas teknik, hvor man skærer de ønskede mønstre/figurer ud i glas, som smeltes sammen, og derefter ved endnu en brænding formes.

Efter et længere ophold i Østgrønland begyndte jeg for alvor at beskæftige mig med glasset på hobbyplan.

Jeg forsøger til stadighed at udvikle min teknik bl.a. gennem kurser, hvilket har givet ny viden om glasset og dets muligheder.

Inspiration finder jeg både i selve glasset og i mine omgivelser. Den barske men samtidig meget farverige grønlandske natur og den mere blide danske er således vigtige kilder. Ligeledes kan et mønster i et gulv også give nye ideer, og samtidig prøver jeg at kombinere glasset med andre materialer.



Venlig hilsen

Kultur på Næsseslottet